Sprinkleranlæg

Hvordan fungerer en sprinkler?

De to vigtigste dele i et sprinklersystem er fordelingsrørnettet og en dedikeret, garanteret vandforsyning

Sprinklerne er fordelt efter brandrisiko og sidder i forgreningsrørene. I tilfælde af brand vil kun sprinkleren i brandens umiddelbare nærhed blive aktiveret.

Yderligere information

Afspil video

I sprinkleren sidder der et glasrør, der indeholder en særlig væske og en smule luft. Hvis temperaturen stiger, udvides væsken i glasrøret. Trykket opbygges, indtil luften i glasrøret er absorberet. Hvis temperaturen stadig stiger, øges trykket hastigt, så glasrøret sprænges og forseglingen brydes. Derefter overbruses ildens arnested jævnt med vand.

Ved hvilken temperatur aktiveres en sprinkler?

Omgivelsestemperaturen er den kritiske faktor for sprinkleraktivering. Sprinkleren reagerer, når en specifik grænse nås. Grænsen afhænger af sprinklertypen.

Afspil video

Vandspøjtesystem, for eksempel til beskyttelse af bygninger

Denne video forklarer, hvordan hele sprinklersystemet fungerer.

Denne og andre videoer kan også findes her.

Vådsystemer til beskyttelse af hylder og lofter

Vi tilbyder den ideelle løsning til de særlige krav i pakhuse med almindelig og ekstra stor loftshøjde. Sprinklerne installeres direkte på hylderne for at sikre effektiv brandbeskyttelse. Hvert område skilles fra ved hjælp af søjler af ikke-brændbart materiale. Det muliggør præcis slukning ved hjælp af de sprinklere, der er installeret i det berørte område. Ilden kvæles straks og kan ikke brede sig til andre sektorer. Til dette formål installeres der normalt hurtigtvirkende, ophængte sprinklere, som aktiveres ved 68°C .

Afspil video
Afspil video

Tørsystem til områder med frostrisiko

Tørsystemer anvendes i områder med frostrisiko, hvor slukningsvandet ellers kan fryse allerede i sprinklerrørene. I disse systemer fyldes rørnettet, der udsættes for temperaturer under 5 grader, med trykluft efter det udløsende sprinklerhoved. Når et sprinklerhoved aktiveres, fyldes systemet straks med vand.

Der findes forskellige typer sprinklere

Normal sprinkler

Sprinkler, der kan monteres såvel stående som hængende. Sprinklerens sprøjtebillede er sfærisk, hvor 40 % af vandet sendes opad (mod loftet), og 60 % sendes nedad. Anvendelsesområde: Ved brændbare lofter og stålkonstruktioner.

Hængende og stående sprinkler med flad forstøvning- / hyldesprinkler

Den mest almindelige sprinklertype. Stående sprinklere anvendes, når rørinstallationen er synlig. Hængende sprinklere anvendes, når rørinstallationen er skjult.

Hængende sprinkler med flad forstøvning, der fordeler vandet med et fladt sprøjtebillede. Anvendelsesområde: I områder med sænkede lofter og hævede gulve. Ved hylder, fordel: minimal afstand mellem lagerets overkant og forstøverplade. 

Stående sprinkler med flad forstøvning, der fordeler vandet i et fladt sprøjtebillede. Anvendelsesområde: I områder med sænkede lofter og hævede gulve. Ved hylder, fordel: minimal afstand mellem lagerets overkant og forstøverplade. 

Hængende og stående ELO-Spraysprinkler K160

ELO-Spraysprinkler K160, der fordeler vandet med sprøjtebillede med form som en nedadrettet parabolisk kurve. Denne sprinkler har en K-faktor på 160 l pr. minut ved et vandtryk på 1 bar ved dysen. Anvendelsesområde: Alle de steder, hvor der kræves stor vandmængde (30 mm/min.), f.eks. bloklagre, pallelagre, stativlagre mv.

De afbildede sprinklere findes også som Fast Response-sprinklere.

Hængende og stående spray- / skærmsprinklere

Hængende spraysprinkler, der fordeler vandet med sprøjtebillede med form som en nedadrettet parabolisk kurve. Anvendelsesområde: Overalt, hvor der ikke stilles særlige krav til sprøjtebilledet.

Stående spraysprinkler, der fordeler vandet med sprøjtebillede med form som en nedadrettet parabolisk kurve. Anvendelsesområde: Overalt, hvor der ikke stilles særlige krav til sprøjtebilledet.

 

Sidevægssprinklere

Disse sprinklere anvendes hovedsagelig af æstetiske grunde for at holde lofterne fri for rør eller for at undgå de skader, der kan opstå under installation på eksisterende lofter.

Hurtigtvirkende sprinklere

Ved en brand udvikles der altid giftige luftarter, som er farligere for mennesker end selve flammerne. Hurtigtvirkende sprinklere har en ekstremt kort responstid, som gør det muligt at detektere en brand og påbegynde brandbekæmpelsen hurtigt. Derved undgås høje temperaturer og de farlige pyrolyseprodukter, hvorved der vindes kostbar tid til at redde liv.

Deres kontaktperson for kommunikation og marketing

Anne Stolz
Send e-mail

 
 
 
Calanbau
Brandschutzanlagen GmbH

Gerhart-Hauptmann-Str. 20
64347 Griesheim
T: +49 (0)69 5005-1579


(Communication in English/German only.)